Dameafdeling – opstartsmøde – onsdag den 28. maj kl. 18.30 i klublokalet m/efterfølgende træning!
Der sommertrænes hver tirsdag fra 18.00 – 19.30 og onsdage fra 19.30 – 21.00 – begge gange i Thy Hal A.
Træner: Lars Rasmussen – telefon 30 85 49 77
7. marts 08
Efter en håndboldlektion fra Randers' side røg Thisted IK's damer ud af landspokalen torsdag aften. Foran et skuffende lavt tilskuertal (ca. 250) formåede Thisted-spillerne aldrig at få gang i det normale spil. En kombination af benovelse over modstanderen og deres noget større fysik gjorde udslaget. Vi formåede aldrig at udfordre dem fysisk i vort angrebsspil - hvilket førte til et utal af boldtab og dermed lette hurtige scoringer til Randers. Vi må sige, at Randers spillede igennem hele kampen - først med noget der må betegnes som stærkeste opstilling - og derefter en opstilling med nogle spillere, der nok lige skulle vise, at de også banker på. 11-58 efter pausestilling 5-32 siger vist alt om kampen. Normalt ville vi nok henholde os til at hvis dommerne havde været mere neutrale, at vi så havde spillet lige op med dem - men den holder nok ikke helt i denne situation... Det skal dog siges, at vi absolut ikke fik noget foræret fra den side..
Alt i alt var det dog en oplevelse at møde Randers - og det bliver ikke noget vi glemmer lige foreløbig (og ikke kun på grund af resultatet... :-). Det er jo nok een af de få gange Thisted IK får lov at spille mod liga-modstandere i Thyhallen!
Optimal forberedelse mod weekenden's kamp mod Hobro.
Det ikke mange hold, der får lov til at spare mod et liga-hold op mod weekendens turneringskampe - og set i det lys havde vi optimale betingelser i torsdagens opgør.
Vi fik i hverttilfælde prøvet at spille mod offensivt forsvar - som netop var det våben Hobro brugte mod os med succes i første runde før jul. Vi håber nu på, at vi er helt klar til søndagens opgør, hvor vi gerne skal have taget revanche. Vi spiller kl. 19.30 i hal B Thyhallen.
Thisted IK sejrede i landspokalen!
Med afbud fra cheftræneren - Morgens Roed (der var syg) og 3 af de normale stamspillere (Tinna Bisgaard (arbejde), Louise Rokkjær (skiferie) og Pernille Stoltenberg (skadet)) var det et noget amputeret hold der torsdag aften drog til Balling for at møde Team Spøttrup (JSD) i landspokalturneringens 5. runde. Der var dømt midlertidig comeback til Janne Agesen (som havde fået lov til at prøve af lægerne på trods af hendes knæproblem) og så havde vi få velvillig assistance fra 2. holdet i form af Kathrine Larsen. Flere af spillerne døjer dog derud over stadig med gamle skader og sygdom - så alt i alt var det noget af en udfordring at få 'stumperne' til at hænge sammen.
Vi blev da også sat meget under pres - først og fremmest af en rigtig godt spillende Kirsten Boel fra hjemmeholdet - der på trods af den ' fremskredne' alder :-) må siges stadig at være en dygtig håndboldspiller . Efter en lige start - hvor vi var med til 7-7 kom vi bagud 7-12 og til pause med stillingen 16-11 til hjemmeholdet. Der var dømt krisemøde i halvlegen. Vi valgte at gå frem og mandsopdække Boel de sidste 10 min. af 1. halvleg - og det stabiliserede udviklingen - uden at vi dog kom tættere på dem. Vi brændte og brændte - og så kompenserede vi med ikke at dække op i den anden ende..
Kampens dommere mente åbentbart også, at Team Spøttrup skulle videre til næste runde - så specielt i 2. halvleg var der ikke nok stole på bænken til alle de udvisninger vi trak - og sjovt nok så gav forseelser i modsatte ende, der i grovhed væsentligt overgik vore egne præstationer, i bedste fald et lille tremeterkast....
Men i modgang var vi stærke!!
I modgangen viste vi dog at vi kunne stå sammen - 10 min. før tid var vi bagud 24-20 - så valgte træneren (og forfatteren) en - skulle det vise sig - genistreg! Vi gik nemlig tilbage i 6-0-forsvar - og Dorthe Nielsen kom tilbage på kassen. Team Spøttrup havde samtidig vist opbrugt kræfterne og de forholdsvis dårlige afslutninger var mad for Dorthe og forsvaret - hvorefter vi fik gang i kontrafasen med Marie Guld og Stine Jensen som de toneangivende - med 5 mål i træk gik vi foran 25-24 og senere 29-26 inden slutresultatet 30-27 til OS!
En rigtig gyser af en håndboldkamp endte godt - og vi ser nu frem mod næste runde (lodtrækning i dag fredag, 8.2)!
Den vikarierende træner - Frank Andersen (han var altså god!!)
Thisted IK's damer spillede sig torsdag aften videre til landspokalturneringens 5. runde.
Efter en lang tur til Ikast - stod menuen torsdag aften d. 13. december 07 på et godt jyllandsserie hold - Ikast KFUM. Ovenpå den lange køretur skulle vi lige have gang i blodomløbet igen - det betød en lidt famlende start. Ved stillingen 4-6 til Ikast tog spillerne sig sammen og gik til en føring på 8-6. Ved pausen førte vi med 10-8 og igennem 2. halvleg udbyggede vi stille og roligt føringen til slutresultatet 24-19. Ikast var i besiddelse af nogle godt og hårdt skydende backs og selv om de kom til fadet et par gange - ja, så fungerede forsvaret ganske fornuftigt. Det så umiddelbart ud til at det tærede på Ikast's kræfter og det betød en del tekniske fejl. Maria Rokkjær fik sluttet godt af på holdet - hun spillede sidste kamp inden en jordomrejse påbegyndes i januar - og hun ønskede åbentbart at afslutte med manér.
Kampen igennem lod dommerne Ikast spille med utroligt lange angreb og først i slutfasen kom de to i sort i tanke om dommerregel (som i hverttilfælde engang hed) nr. 19 - nemlig markering for passivt spil. Kampen igennem betød de lange forsvarsseancer, at når vi så fik bolden så skulle det gå stærkt op i den anden ende - nogle gange lidt for stærkt.... Vi måtte også konstatere, at det var godt den ene dommer ikke skal dømme Anja Andersen - for da Mogens Roed (Thisted IK's træner) første gang flyttede armene en anelse ud til siden (vel og mærke helt uden kommentarer) - ja, så fik han læst og påskrevet over hvem der bestemte i hallen - en meget underlig og lidt magtsyg holdning til en håndboldkamp. Alt i alt var det en god afslutning inden julepausen - der skal nu arbejdes henimod 1. turneringskamp hjemme mod Sindal/Tårs - søndag den 13. januar. Vi venter så også spændt på næste modstander i landspokalen - hvor denne runde skal være afsluttet senest 3. januar.
3. Division damer ønsker alle en rigtig glædelig jul - samt et godt og lykkebringende nytår!
Så er vi på tavlen!
Efter en herorisk kæmpende indsats blev det til en sejr på 28-25 over HF Hjørring i søndagens opgør. Efter pauseføring på 16-13 til Thisted blev der fightet af bedste hjerte til slutresultatet. Få minutter før tid var HF Hjørring faretruende tæt på ved stillingen 26-25 - men den hektiske slutfase blev vundet.
Vi vidste, at det ville blive en svær kamp - for det første fordi Hjørring har et rigtig godt mandskab, der også har rutinen, men også fordi at der i første turneringsrunde altid er lidt ekstra nerver på højkant.
Vores unge spillere viste dog, at selvom det polerede spil ikke kom helt frem, så forstod pigerne at fighte det bedste de har lært. Holdets store bredde kom også til udtryk, da alle spillere på holdet gav alt hvad de havde i sig og det havde Hjørring det nok lidt svært mod.
Den store profil i kampen blev Thisted IK's målvogter Sahra Rask, der med mange flotte redninger var med til at holde Hjørring på afstand.
Sejren var fuldt fortjent da vi var foran i stort set hele kampen - vi formåede dog ikke at trække helt fra, så det er noget af det vi må arbejde videre på.
Nu står den så på pause helt til den 21. oktober - hvor Visse IF kommer på besøg. Tiden frem mod dette opgør vil blive brugt i træningslokalerne til at få optimeret holdet - så vi forhåbentlig kan få krydret den rigtige flotte fight med noget flot håndbold, som vi ved vi kan spille!
3. division damer havde en forrygende weekend!
Torsdag, den 13. september mødte 3. division damer Hoager GF i et opgør i DGI-turneringen. Hoager blev sendt hjem fra Thyhallen med et nederlag på hele 38-17. Dette blev så optakten til en rigtig god weekend for vore damer. Om lørdagen var der nemlig afgang til Grenå - hvor der ventede 3 kampe - alle mod gode 3. divisions modstandere. Lørdag indledte vi mod Gødvad IF - og det blev til en god sejr på 27-24. Søndag ventede så Silkeborg i første kamp - efter en rigtig god indsats hele vejen rundt blev de besejret 27-20. I træningsstævnet var der så een kamp tilbage - nemlig mod Bording KFUM. Det skulle vise sig at blive en virkelig seværdig håndboldkamp - i startminutterne lukkede begge hold op for sluserne og inden der var spillet 10 minutter var stillingen 8-7 til Thisted. Denne gang tjubang håndbold skulle vise sig at give Bording de fleste problemer og Thisted IK kunne efterfølgende trække fra i kampen til en flot, flot sejr på hele 36-23 - over et vel og mærket ganske godt spillende Bording hold! Træningsstævnet i Grenå var fantastisk godt arrangeret i rigtig gode omgivelser. 10 tredie divisions damehold mødte hinanden på kryds og tværs og lørdag aften var der dømt fællesspisning med et par af de andre hold - alt i alt en rigtig god oplevelse!
Byens hold:
Der er nu dømt kamppause indtil turneringsstarten søndag, 30. september hjemme mod Hjørring i Thyhallen B kl. 19.30. Den største opgave blive nu at bevare det gode spil og den flotte indstilling - og så trække i arbejdstøjet igen til denne kamp. Vi håber så også på stor publikumsopbakning til BYENS HOLD!
3. division damer sejrede i lokalopgør
Torsdag aften mødte vore damer jyllandsserieholdet fra Nors BK på udebane i Norshallen. Kampen var et led i en DGI-turnering som vore damer er kommet med i på et afbud. Thisted IK vandt kampen 26-19 efter en rimelig solid indsats. Der blev dog brændt chancer på stribe og med lidt mere effektivitet foran mål var sejren blev med store 2-cifrede tal i stedet. Flere af spillerne har tidligere spillet i Nors og det var måske med til at præge spillet. Maja Tybirk blev topscorer med 6 rene kasser og i målet stod både Sahra Rask og Sofie Andersen for gode præstationer.
Allerede nu på torsdag er der igen et opgør i denne DGI-turnering. Thisted IK tager i Rolighedshallen mod Hogager (også et Jyllandsseriehold) kl. 19.15.
I weekenden drager holdet så til et nyt stævne i Grenå - hvor modstanderne hedder Gødvad - Silkeborg og Bording - alle 3. divisionshold. Der spilles een kamp lørdag og 2 kampe søndag. Næste tirsdag (18.9) spilles så (indtil videre) den sidste testkamp inden turneringsstarten (30.9). Denne tirsdag er det Aars HK på udebane, der står for tur. Så vore damer får virkelig chancen for at komme ud og vise hvad de dúr til den næste uges tid.
Udbytterig træningslejr
Thisted IK's 3. divionsdamer afholdte i weekenden en udbytterig træningslejr i Thyhallen.
Der blev arbejdet hårdt og målrettet og med 3 lange træningspas lørdag - overnatning - et træningspas søndag formiddag var der lagt op til 2 træningskampe søndag eftermiddag.
Om det er holdet's styrke der er rygtedes eller hvad ? - vides ikke - men såvel Holstebro's 3. div. damer og Stoholms ditto meldte afbud til arrangementet. Stoholm endda først fredag aften. Holstebro var i det mindste så venlige at henvise et hollandsk hold, som lå i træningslejr hos dem til Thisted. Holdets styrke var temmelig uvis - men efter sigende skulle de spille i den næstbedste hollandske række. Hvis dette er sandt - ja, så er den hollandske næstbedste række ikke særlig stærk.... Efter 3 x 25 minutters spil viste måltavlen 40-15 til Thisted - og dette endda med en del brændte chancer til Thisted. Hollænderne kunne slet ikke matche os - og de kunne dog også blot konstaterer "you have a very good team.....".
I indeværende uge står den på en lokal-dyst torsdag aften mod Nors BK. Kampen er et led i en DGI-turnering hvor vi er blevet bedt om at gå med ind - da der var kommet i afbud i rækken. Puljen består af (udover Thisted og Nors) Hogager og HRH Roslev/Oddense 2 - udover Thisted er der tale om Jyllandsserie hold. Der vil blive spillet på hverdags-aftener og Thisted's kampe er udover torsdagens opgør berammet til: 13.9 - hjemme mod Hogager og 20.9 ude mod HRH/Oddense.
Den kommende weekend er der dømt håndboldfri (efter 2 hårde weekender) - før vi så igen weekenden efter drager på langfart, hvor der venter 3 kampe i Grenå.
Kanon stævne!
Klubbens 3. division damer tog i weekenden for alvor hul på forberedelserne til den kommende sæson. Holdet deltog i det traditionsrige stævne HKS Cup 2007 i Aalborg (tidligere Nøvling Cup).
Fredag aften indledtes mod Ågra IL fra norsk 2. division - og efter en jätte-indsats (som man vist siger på de kanter) - så vandt vores damer med hele 25-15.
Lørdag stod menuen på det danske 2. divisionshold - Viby IF - efter en sløj start - hvor chance på chance blev brændt førte Århusianerne med hele 9-1 - resten af kampen blev der skabt bedre kontakt og kampen sluttede med et ti-måls nederlag på 13-23. Om eftermiddagen ventede så Tertnes 2 - og her genfandt holdet rytmen og leverede en kæmpe indsats - slutresultatet blev dog et spinkelt ét måls nederlag på 24-25.
Søndag formiddag ventede så Randers HK 2 - sidste års nummer 2 i 2. division. Holdet bestod blandt andet af spillere, der har begået sig på ligaholdet - så det var noget af en mundfuld for pigerne. Vi gik dog indtil opgaven med oprejst pande og et enormt fighter-hjerte. Efter en intens og til tider hård fight lykkedes det at få hevet en uafgjort hjem 21-21. I slutminutterne var vi dog endda så uheldige at brænde et straffekast og efterfølgende 100% chance indover. Reglerne for stævnet betød, at der herefter skulle spilles til at eet hold først havde scoret 3 mål. Her gik heldet til Randers som med en 3-1 sejr i omkampen vandt kampen.
Generelt bød weekenden på en flot, flot indsats og specielt skal jo bemærkes, at alle kampe blev spillet mod 2. divisionshold, så indsatsen var et stort skridt i retning mod turneringsstarten.
I den kommende weekend afvikles en træningslejr i Thyhallen og her venter søndag 2 kampe mod henholdvis Stoholm IF (3.div.) og et hollandsk hold som skulle have niveau som et dansk tophold i 3. div./2 div.
Thisted IK's damer tager hul på forberedelserne til den nye sæson 07/08
I den kommende weekend tager Thisted IK's damer fra 3. division hul på forberedelserne til den kommende sæson. Holdet deltager i HKS-Cup (Nøvling Cup) i Aalborg.
På grund af udtrækninger i turneringen er holdet blevet opgraderet således menuen står på 3 indledende kampe mod hold fra henholdsvis den danske og norske 2. division. Fredag aften (kl. 21.00 - Tornhøjhallen) spilles mod Åkra IL (norsk 2. div.) Lørdag møder holdet først Tertnes 2 (norsk 2. div.) (kl. 09.10 - Gigantium) og endelig Viby IF (dansk 2. div.) (kl. 15.00 - Gigantium). Søndag står den på placeringskampe.
Nye navne..
Ovennævnte turnering byder på første udfordring for den nye trup. Udover rækken af spillere fra sidste sæson, så deltager en række 1. års seniorspillere (Janne Agesen, Anne Dahl, Marie Guld, Jeanette Svenningsen og Sofie Andersen) som debutanter i truppen - hertil kommer tilgang af 2 helt nye navne i klubben. Maja Tybirk er kommet til fra Midtthy HK og Lise Hvass er kommet til fra det tidligere Team Nors Hanstholm. Der er således tale om en meget ung og talentfuld trup som tager imod udfordringerne i det stærkt besatte stævne.
Afgang fra holdet i forhold til sidste sæson: Sanne Bisgaard (flyttet til København/Nigeria..), Tinna Bisgaard (tilbage efter jul - optaget af arbejde uden for området ), Anne Dalgaard (droslet ned - og spiller på 2. hold i indeværende sæson).
Udover den kommende weekend - så står programmet på en træningslejr (m. 2 kampe) i hjemlige omgivelser i den efterfølgende weekend, derefter endnu et træningsstævne i Grenå - inden turneringsstarten hjemme mod HF Hjørring - søndag, den 30. september.
____________________________________________________________________________________
Landspokalkampen d. 7 december på Hjemmebane:
Damerne videre i pokalen:
Sådan, vi er videre i pokalen. Efter vores dårlige præstation i Aalborg i turneringen i søndags spillede vi pokalkamp mod Bording K.F.U.M. Bording fører deres pulje i 3 division, så vi var meget spændte på hvordan vi stod i niveau i forhold til dem.
Vi brugte meget tid på at snakke om at komme tilbage på samme spor som vi var lige inden turneringsstart, hvor vi var til stævne i Rak Mølle og spillede rigtig godt og med højt humør og god fight, samt at vi skulle godt fra start i vores kamp.
Pigerne havde åbenbart hørt godt efter mht. at komme godt fra start for efter 8 min. førte vi med 8-0 og meget koncentreret. Bording kom lidt bedre med midt i første halvleg og fik reduceret til 12-8 midt i halvlegen, men så skruede vi bissen på igen og ved pausen førte vi igen med 8 mål. 16-8.
I pausen blev vi enige om at fortsætte det koncentrede spil og ikke slappe af . Men som det så tit sker så slapper man aligevel af især i forsvaret så Bording kom på 22-20 vi trækker igen fra og kommer foran med 4-5 mål inden Bording får pyntet på det så det slutter med en sejr på 29-27 til T.I.K.
Alt i alt en god indsats af pigerne, flot første halvleg hvor Bording slet ikke kunne følge med, anden halvleg slapper vi for meget af i perioder, men synes vi har kampen under kontrol hele vejen. Indsatsen i første halvleg lover godt før kampen mod Mors på søndag, en kamp som vi glæder os til og som jeg ved ay pigerne har glædet sig til.
Tørre tæsk blev afslutningen på en hård uge..
3. Division damer tabte torsdag aften (d. 10. august) klart til norske Sola fra 1. Division.
Resultatet blev 17-32 - og ikke nok med nederlaget - men spillerne fra Thisted fik også den hårde norske spillestil at mærke -- der blev uddelt tørre tæsk fra Sola's side - og man må sige, at de formåede at udnytte dommernes linie fuldt ud. Spillerne fra Thisted fik en smag på hvor hårdt man kan og måske skal spille for at komme på et højere niveau. Norske Sola præsterede et meget offensivt og agressivt forsvar og det bekom ikke Thisted særligt godt. Thisted-spillerne formåede ikke at udnytte den megen plads i det norske forsvar, først og fremmest som følge af et for stillestående angrebsspil. Kampen blev afslutningen på en hård uge for damerne - efter træningslejr i sidste weekend og pokalkampen tirsdag aften så kan den lidt manglende gnist måske forklares med en vis fysisk
træthed.
Det blev stolpe-ud for Thisted IK´s 3. Divisionsdamer i aftenens landspokalkamp mod favoritterne fra Silkeborg Voel KFUM (1. div.). (8. august 2006)
Målscore i Pokalkampen:
Tinna 6, Stine 6, Shila 5, Sanne 3, Katrine 3, Mette 2, Malene 2, Anne D 1, Pernille 1
Mvh Mugge.
3 div til Rask Mølle Cup. (15 - 17 september 06)
I weekenden drog vi til Rask Mølle cup, med store forventninger og en masse selvtillid. Vi ankom Fredag kl. 20.30 og fik os inkvarteret på Rask Mølle skole, vi glædede os meget til at komme i gang med at spille så allerede til midnat var der ro (næsten) Lørdag eftermiddag skulle vi spille 2 kampe mod Ribe og mod Skanderborg, vi havde set begge hold spille inden vi skulle møde dem. Første kamp mod Ribe var den sværeste de havde slået Skanderborg med 11 mål i deres første kamp så vi var lidt spændte.
Vi spillede nok vores bedste kamp i år og vinder 28-19 efter en meget flot kamp af pigerne.Næste kamp mod Skanderborg vandt vi med 18-17 hvor vi fører en gang i kampen og det er til slut, en kamp på det jævne, men pigerne kæmper det bedste de har lært så fortjent nok.
Derefter var der spisning på Jensens Bøfhus i Horsens (da jeg endelig fandt det) og underholdning ved Sahra Rask hjemme på skolen.
Søndag morgen skulle vi møde Brabrand``s ynglinge troede vi men de stillede med deres 2 div. i stedet for, ikke helt sportslig rigtig men vi måtte tage udfordringen op. Vi tabte kampen 29-23 efter en kamp som vi følte os tit bortdømt i af dommerne, 2 dommere som vi desvære også skulle have i den næste kamp. Næste kamp var mod Gødvad, som havde slået Brabrand stort lige inden, vi skulle vinde med 8 mål for at komme i finalen, efter en god start på kampen hvor vi kommer foran med 3-4 mål begynder det at smulre for de 2 dommere, mange mærkelige kendelser får det til at slå gnister hos ellers så rolige Tik træner og det resulterer i gult kort og senere en 2 min. udvisning, vi taber kampen med 20-16, men efter kampen får vi lov til at spille finalen mod Horsens 2 div. da Gødvad ikke kan stille hold.Efter 10 min. pause er en flok trætte Tik piger klar til at spille finale vi spiller endnu en meget flot kamp, men taber desværre med 18-16 til Horsens.Hvor vi fik alle de kræfter fra er ikke rigtig gået op for mig endnu.
Til slut vil jeg gerne sige tak til pigerne for en fantastisk weekend, alle spillere går til den, og der er et stort potentiale i holdet.Jeg glæder mig enormt til at komme i gang med turneringen på søndag, jeg tror der er mange der får sig noget af et chok når de skal møde os.
Mugge.
3. Divisions damer spillede træningskamp mod Team Tvis Holstebro 2. Division
Kampen endte 16-19 i gæsternes favør. Thisted IK fik vist, at man har lært noget forsvarsmæssigt i de sidste par uger - et kontant og hårdt tacklende forsvar voldte gæsterne fra Holstebro store problemer og frustrationerne brød flere gange ud blandt både træner og spillere blandt gæsterne. Hvis Thisted IK havde formået at have samme skarphed i angrebet var gæsterne blevet sendt hjem med en ordentlig sæk. Vi havde såmænd chancer nok til at afgøre kampen i vor favør - men afslutningerne var generelt meget tamme og voldte ikke gæsternes keepere ret store problemer. Der er jo heldigvis godt en måned til turneringsstart og målet må være, at få bragt noget mere tempo ind i spillet og at spillerne så vælger at afslutte, når de kan udnytte farten i bolden. Der var flere spillere der lyste op - den nytilkomne Tinna Bisgaard (fra Team NorsHanstholm) gav flere eksempler på at hun nok skal blive en gevinst for holdet. Navnesøsteren - Sanne Bisgaard scorede også en række flotte mål fra højre fløj. Endelig så var reserve målmanden - ynglingespilleren Nanna Pedersen en sikker sidste skanse og havde flere pragtredninger da hun kom ind i 2. halvleg. Nanna havde afløst en skadet Sahra Rask (der vrikkede om på foden i tirsdagens træning).11 stolpeskud og 3 brændte straffekast blev medvirkende til et nederlag på 17-27 (7-13). Trods en god indsats viste kampen dog den forskel, der også burde være på en nyoprykker i 3. Division og så et hold, der satser i toppen af 1. Division. Thisted IK havde stor ære af kampen og specielt midtvejs i 2. halvleg ved stillingen 10-15 var der gode muligheder for at kunne have fået kontakt. I denne periode brændte man dog et straffekast og missede 2 oplagte chancer i en overtalssituation. Alt i alt en kamp, der lover godt for den kommende sæson! Der var specielt gode individuelle præstationer af Stine Jensen, som blev topscore med 8 mål. Endvidere viste de 2 målmænd – Sahra Rask og Dorthe Nielsen – klassespil i perioder.
Målscorer TIK:
Stine Jensen 8, Shila Casey 4, Malene Damsgaard 2, Kathrine Larsen 1, Anne O. Jensen 1, Maria Rokkjær 1
2 advarsler og 2 udvisninger
Silkeborg Voel's topscorer:
Stine Hessner 9
3 advarsler og 3 udvisninger
Stillinger undervejs:
9. min. 3 - 1
14. min 5 -5
28. min 7 - 11
Pause 7 - 13
43. min 10 - 15
46. min 10 - 20
53. min 12 - 24
57. min 16 - 24
Slut 17 - 27